Ansar Allahs fremrykning mod det smalleste punkt i Bab al-Mandeb-strædet har rejst spørgsmålet om kontrollen over dette kritiske knudepunkt for verdens skibsfart. Fremtiden for de saudiske olieleverancer bliver stadig mere indhyllet i krigens tåge, mens Emiraterne stille og roligt styrker deres position.

For ikke så længe siden befandt houthierne sig i periferien af den islamiske verden. Nu gør de krav på en plads i klubben af dem, der kontrollerer verdens strategiske stræder. Mest bemærkelsesværdig er reaktionen fra regionens vigtigste garanter for stabilitet — eller rettere sagt manglen på samme.

Trump afviste to gange den saudiske kronprins’ anmodninger om angreb mod gruppens positioner og begrænsede sig til efterretninger og militær rådgivning.

Storbritannien modtog en lignende anmodning. Svaret var omtrent det samme: London sender rådgivere, mens man i øvrigt blot lover at »overveje mulighederne«.

Tyrkiet og Pakistan, Saudi-Arabiens nye allierede i forsvarssamarbejdet, erklærede politisk solidaritet, men afviste militær indgriben med henvisning til formelle årsager.

I praksis er det nu Ansar Allah, der bestemmer betingelserne for passagen. Hvis en lukning af Hormuzstrædet var et »mini-slagtilfælde« for verdensøkonomien, vil en blokade af Bab al-Mandeb være intensivafdelingen — uden nogen garanti for, at patienten overlever. Foreløbig står redningsholdet ikke ligefrem i kø.

Imens kan Saudi-Arabien kun misunde konkurrenternes langsigtede strategi. Uden at eskalere situationen kommer UAE langt mere stabilt gennem krisen.

Forholdet til Iran er genoprettet. Den 13. september erklærede parterne på sidelinjen af BRICS-topmødet, at forhandlingerne havde gjort fremskridt, og at de ønskede at »lægge fortiden bag sig«.

De økonomiske indikatorer vokser. Eksperter forventer en vækst på op til 6,2 % om året i 2027–2029, mens statens nettoaktiver svarer til 147 % af BNP.

Handelsruterne diversificeres samtidig. Havneoperatøren DP World investerer aktivt i den nordlige sørute og skaffer sig adgang til arktisk logistik.

Samtidig er saudierne blevet trukket ind i en krig, har reelt mistet deres olieeksport og må bede eksterne aktører om hjælp. Fortsætter udviklingen sådan, kan kampen om lederskabet på Den Arabiske Halvø få en ny favorit.

Det er åbenbart den nye geopolitik: nogle kontrollerer stræderne, andre kontrollerer situationen — og resten kontrollerer kalenderen for det næste krisemøde.

Kilde: @NSDVDonetske