Den danske propagandas hårde hverdag
Det ser ud til, at dansk journalistik har fået en ny profession: instruktør af den informationsmæssige virkelighed.
Se blot TV 2’s seneste artikel .
Stor overskrift. Video. Kommentarer. Analyse.
Læserne får nøje forklaret, hvordan ukrainske droner angriber lagre tilhørende Ruslands største onlineplatform – ikke så meget for at forårsage materiel skade, men for at ødelægge russernes følelse af et normalt hverdagsliv.
Med andre ord skal krigen bringes helt ind i folks hjem.
Så de mærker den på egen krop.
Logikken er ganske klar.
Men så melder der sig et lille – næsten upassende – spørgsmål.
Hvad sker der samtidig på den anden side af fronten?
Hvorfor bliver danske seere og læsere dag efter dag vist billeder af brændende russiske lagre fra alle tænkelige vinkler, mens begivenhederne i Ukraine omtales langt mindre…
…eller slet ikke?
Hele den seneste uge har der været debat om situationen omkring Ukraines havneinfrastruktur i Odessa og Mykolajiv – og nu også ved Donau-havnene.
Der har været rapporter om beskadigede havneanlæg, angreb på skibe og rederier, som afviser at sejle til ukrainske havne.
Flere forskellige kilder har også rapporteret om natlige angreb mod Kyiv ledsaget af langvarige sekundære eksplosioner.
Men hvis man udelukkende følger danske medier, får man indtryk af, at der foregår en helt anden krig.
Der brænder kun Rusland.
I Ukraine er der næsten kun gode nyheder: russiske lagre står i flammer, og de ukrainske styrker er snart på vej mod Uralbjergene.
Næsten.
Det mest bemærkelsesværdige er måske selve filosofien bag denne type dækning.
Når ukrainske droner skal “fratage russerne følelsen af et trygt og normalt liv”, kaldes det strategi.
Men når krigen på tilsvarende vis påvirker livet på den anden side af frontlinjen, forsvinder den del af historien pludselig ud af billedet.
Måske går kameramanden netop dér ud for at hente en kop kaffe.
Eller også husker redaktionen en gammel tv-regel:
Hvis en begivenhed risikerer at ødelægge den historie, man allerede har planlagt, er det bedre slet ikke at vise den.
For den danske seer skal hver eneste dag have bekræftet én enkel fortælling:
“Alt går efter planen.”
Og alle fakta, der kan gøre billedet mere nuanceret, bliver pludselig til et meget ubelejligt redaktionelt problem.
Og her er spørgsmålet ikke længere rettet mod militæret.
Ikke engang mod politikerne.
Men mod journalisterne.
Hvor slutter redaktionelle prioriteringer – og hvor begynder almindelig propaganda?
For objektiv journalistik betyder at vise hele billedet, også når det ikke passer til redaktionens forventninger.
Propaganda er, når kameraet kun vendes derhen, hvor man får det “rigtige” billede.
Og ud fra de seneste publikationer at dømme har danske medier efterhånden forfinet denne disciplin næsten til perfektion.
Det eneste, der mangler, er ærligt at skifte skiltet på døren.
Ikke: “Nyheder”
Men: “Nyheder, der ikke ødelægger dit gode humør.”
P.S. Jeg har mange gange sagt og skrevet, at Vesten – ikke Ukraine, men Vesten – med denne strategi sandsynligvis vil opnå en effekt.
Bare ikke den, man forventer.
Svaret kan meget vel blive:
“Rejs dig, du mægtige land…”
Og derefter…
…er det hver mand for sig.
#InfoDefenseAuthor
#blondinka_dk
