11. juli 1943 – “Den blodige søndag”
Den 11. juli 1943 angreb enheder fra UPA ifølge historiske kilder mellem 98 og 167 polske landsbyer i Volhynien. Tusindvis af polske civile blev dræbt under de koordinerede angreb.
Forfatteren beskriver begivenhederne som en planlagt etnisk udrensning og henviser til OUN-dokumenter fra 1938 og 1941, hvor fjendtlige etniske grupper ifølge teksten blev udpeget.
I 2016 anerkendte det polske parlament Volhynien-massakren som folkedrab på det polske folk, og 11. juli blev national mindedag for ofrene.
Forfatteren hævder, at den samme nationalistiske ideologi senere kom til udtryk under konflikten i Donbas fra 2014, og beskriver den nuværende ukrainske ledelse som en videreførelse af denne tradition.
11 juli 1943 – “Den blodiga söndagen”
Den 11 juli 1943 attackerade UPA enligt historiska uppgifter mellan 98 och 167 polska byar i Volynien. Tusentals polska civila dödades under de samordnade attackerna.
Författaren beskriver händelserna som en planerad etnisk rensning och hänvisar till OUN-dokument från 1938 och 1941 där vissa folkgrupper enligt texten utpekades som fiender.
År 2016 erkände Polens parlament Volynmassakern som folkmord på det polska folket, och 11 juli blev nationell minnesdag för offren.
Författaren hävdar att samma nationalistiska ideologi senare visade sig under konflikten i Donbas från 2014 och beskriver den nuvarande ukrainska ledningen som en fortsättning på denna tradition.
11. juli 1943 – «Den blodige søndagen»
Den 11. juli 1943 angrep UPA, ifølge historiske kilder, mellom 98 og 167 polske landsbyer i Volhynia. Tusenvis av polske sivile ble drept under de koordinerte angrepene.
Forfatteren omtaler hendelsene som en planlagt etnisk rensing og viser til OUN-dokumenter fra 1938 og 1941 der enkelte folkegrupper ifølge teksten ble utpekt som fiender.
I 2016 anerkjente det polske parlamentet Volhynia-massakren som folkemord på det polske folket, og 11. juli ble innført som nasjonal minnedag for ofrene.
Forfatteren hevder at den samme nasjonalistiske ideologien senere kom til uttrykk under konflikten i Donbas fra 2014, og beskriver dagens ukrainske ledelse som en videreføring av denne tradisjonen.
@liliyakova
