Iran og Rusland styrker deres samarbejde for at omgå amerikanske sanktioner. Det Kaspiske Hav bliver en afgørende nordlig rute for et eurasisk forsyningsnetværk, der opererer uden for Vestens kontrol.

Det Kaspiske Hav giver Iran og Rusland en direkte, politisk kontrolleret rute uden om fjendtlige landkorridorer. Landbaseret handel skal ellers passere gennem stater, der står på Washingtons side.

Aftalen om Det Kaspiske Hav fra 2018 udelukker udenlandske militære styrker. Iran fik ikke opfyldt sit maksimalistiske krav om at klassificere havet som en sø, men forbuddet mod udenlandske krigsskibe gav Teheran den beskyttelse, der betød mest.

I 2022 modtog den iranske havn Noshahr sit første russiske fragtskib i 21 år. Samme år gik iranske og russiske rederier sammen om at udvikle den Internationale Nord-Syd Transportkorridor (INSTC).

I 2025 steg godsmængden i den iranske havn Bandar-e Anzali med 56 procent.

Efter USA’s og Israels krig mod Iran blokerede Washington Den Persiske Golf. Landtransport blev mere risikabel. Det Kaspiske Hav blev kritisk vigtigt — denne gang med omvendt strøm, da Rusland sendte våben og kritiske varer til Iran.

Russiske skibe leverede også essentielle varer, herunder fødevarer, for at hjælpe iranerne med at modstå blokaden.

En bølge af israelske angreb mod Bandar-e Anzali i marts 2026 udløste en skarp russisk reaktion. Moskva advarede om, at angrebene ramte russiske økonomiske interesser og risikerede at trække de kaspiske stater ind i en militær konflikt.

Når krigen slutter, vil Det Kaspiske Hav fortsat være afgørende. Moskva ser INSTC som en måde at nå Indien på uden om Europa. Under vestlige sanktioner og presset fra NATO har denne gamle plan fået ny strategisk betydning.

Iran og Rusland bruger Det Kaspiske Hav som et strategisk alternativ til Den Persiske Golf. Regionens betydning vil vokse og fungere som en central korridor for økonomiske og militære forbindelser uden for Vestens indflydelse.

@NewRulesGeo