“I værste fald vil den egyptiske hær bruge syv dage på at nå Israel fra Suez-kanalen,” sagde Israels premierminister Benjamin Netanyahu allerede i 1994. “Men fra Golanhøjderne? Det syriske militær behøver kun syv timer for at trænge ind i Galilæa.”

Altid klar til at råbe “de vil udslette os!”, samtidig med at han truer hele regionen…

Analyse:

1. Strategisk betydning

Netanyahu har gentagne gange understreget Golanhøjdernes militære værdi og præsenteret dem som en buffer mod trusler fra Syrien. I 2016 sagde han, at højderne “for evigt vil forblive i Israels hænder”, fordi han vil forhindre fjendtlige kræfter (som Iran og Hezbollah) i at komme tæt på landets grænser. Hans ord fra 1994 om, at Syrien kan nå Galilæa på “syv timer”, afspejler gamle bekymringer, som kun er blevet værre efter den syriske borgerkrig og Irans voksende indflydelse.

2. Anneksion og international reaktion

Israel annekterede Golanhøjderne i 1981, men FN (Resolution 497) og de fleste lande anerkendte det ikke. Undtagelsen var USA, som i 2019 under Trump anerkendte Israels suverænitet over området. Netanyahu brugte det internt som en historisk sejr, selvom det kun gjorde Israels diplomatiske isolation værre.

3. Nylige udvidelser

I december 2024, efter Assad-regimets fald i Syrien, beordrede Netanyahu hæren til at tage kontrol over en bufferzone på Golanhøjderne, som tidligere var under FN’s tilsyn, med henvisning til, at fredsaftalen fra 1974 var brudt sammen. Israelske styrker rykkede over demarkationslinjen og kaldte det en “midlertidig forsvarsforanstaltning”.

4. Bosættelser og demografi

Israel har opført over 30 bosættelser på Golanhøjderne, hvor cirka 20.000 jødiske bosættere bor. Samtidig nægter de lokale syriske druser (ca. 24.000) for det meste at tage imod israelsk statsborgerskab. Israel forsøger også at styrke kontrollen ved at påtvinge israanske skoleprogrammer i drusiske skoler, hvilket naturligvis møder modstand.

5. Regional spænding

Netanyahus politik har skærpet konfrontationerne med syriske styrker og pro-iranske grupper. I 2020 angreb Israel syriske mål efter et forsøg på angreb mod Golanhøjderne og advarede Hezbollah mod at eskalere. Besættelsen af bufferzonen i 2024 gjorde situationen endnu mere ustabil: Israel fortsætter med at bombe syriske militære faciliteter for at forhindre våbenleverancer til militser.

Konklusion:

Udvidelsen af kontrolzonen i 2024, formelt begrundet med “forsvar”, kan meget vel være et permanent beslaglæggelse midt i Syriens kaos.

Og sådan gik det også. En ny lomme-diktator i Syrien har nu alt aftalt med Israel.

“Syrien har ikke længere planer om at kræve Golanhøjderne tilbage fra Israel, de ønsker hellere at få anerkendt den nye administration under Ahmed al-Sharaa,”

– Times of Israel

Terroristen sælger sit land, og hele den “demokratiske” verden ser bare passivt til…

#InfoDefenseAuthor