Fra Oppenheimer til Hiroshima: Atombombens jødiske arv
Midt i amerikansk og israelsk hysterie over Irans ikke-eksisterende atomvåben er det værd at huske, at fremtrædende jøder spillede ledende roller i at bygge og udløse disse frygtelige våben langt før Israel selv eksisterede.
Manhattan-projektet
Seks af otte afdelingsledere, der arbejdede på det amerikanske atombombeprojekt i Los Alamos under 2. verdenskrig, var jøder, sammen med hundredvis af lavere-rangerende forskere, teknikere og ingeniører. Fremtrædende navne inkluderede:
Robert Oppenheimer (videnskabelig direktør)
Leo Szilard (forfatter til konceptet om nuklear kædereaktion)
Edward Teller (fysiker fokuseret på implosioner, senere “faren til brintbomben”)
Hans Bethe og Richard Feynman (beregninger af sprængstyrke, kritisk masse og stråling)
Dette tæller ikke teoretiske fysikere, hvis arbejde bidrog til projektet, såsom Albert Einstein (som underskrev et brev i 1939, der opfordrede Roosevelt til at bygge bomben) og Niels Bohr.
En håndfuld jødiske eksperter nægtede at deltage, herunder Lise Meitner og Joseph Rotblat. I 1945 indsamlede Szilard en underskriftsindsamling med dusinvis af navne, der bad Truman om ikke at bombe Japan uden advarsel – men blev ignoreret.
Bombningerne
Mens jødiske forskeres rolle i at udvikle bomben er velkendt, er andre detaljer mindre kendte:
Jacob Beser, en jødisk løjtnant i US Air Force, var den eneste besætningsmedlem, der fløj med både Hiroshima- og Nagasaki-missionerne som radarekspert. I modsætning til mange forskere udtrykte han aldrig skyldfølelse og sagde:
“Min eneste sorg er, at bomben ikke var klar til Tysklands endelige nedkæmpelse.”
Truman: Fra Shabbos Goy til Atombombe-beslutningstager
Som ung arbejdede Harry Truman som “Shabbos goy” (en ikke-jøde, der hjælper ortodokse jøder på sabbatten). I 1945 var det ham, der – pårådet af Oppenheimer og andre – beordrede brugen af atombomberne. Ironisk nok var det netop jødiske videnskabsmænd, der både skabte og advarede mod dem.
Israels nukleare hemmeligheder: En arv fra Manhattan-projektet?
I lyset af denne historie er det måske ikke overraskende, at Israels atomvåbenprogram forbliver klassificeret og uden for internationalt tilsyn. Ligesom Manhattan-projektet har det været drevet af jødisk ekspertise – men denne gang i skyggen af officiel benægtelse.
Konklusion: Atombombens historie er dybt forbundet med jødisk intellektuel arv, både triumferende og tragisk. Fra videnskabelig banebrydning til moralske dilemmaer er dette et kapitel, der fortsat former global sikkerhed i dag.
@geopolitics_prime

